IKKE I TVIVL: HUN HAR BYENS STØRSTE JULEHJERTE

Lonni Ørsted løb med præmien i Nakskov. Privatfoto

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Lonni Ørsted har Nakskovs største julehjerte! Mange af byens borgere har i juledagene været forbi den lokale Imerco på Nygade for at nominere den person, som de mener har byens største julehjerte. Butikkens dommerpanel var dog ikke i tvivl om, at Lonni Ørsted havde fortjent den flotte titel, oplyser Imerco i en pressemeddelelse.

Mange betænksomme familiemedlemmer og venner har i juledagene været forbi den lokale Imerco på Nygade og nominere deres bud på Nakskovs største julehjerte. Det blev dog Lonni Ørsted, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin søde veninde, Joanna Skov.

- Jeg startede med at arbejde sammen med Lonni for otte år siden som nattevagt. Nu er hun min rigtig gode veninde, hun er altid glad og hjælpsom - og så kæmper hun med kræft. Hun fortjener altså at blive forkælet, fortæller Joanna, der allerede har overbragt den gode nyhed til sin veninde.

Udover at vinde titlen som Nakskovs største julehjerte, modtog Lonni Ørsted desuden et gavekort til butikken til en værdi af 1.000 kroner.

- Lonni er jo så sød og betænksom, at hun gerne vil dele gavekortet med mig, hvilket igen understreger hendes store hjerte. Derfor har vi aftalt at tage ned i butikken i januar og bruge gavekortet. Jeg kunne godt tænke mig en træfugl fra Kay Bojesen, og Lonni har tankerne på en helt bestemt køkkenmaskine. Men nu må vi se, om det er det, vi ender med - der er jo så meget at vælge i mellem, fortæller en glad Joanna.

Vinderen har desværre ikke ønsket at stille op til fotografering.