Ild i brændestak ved et uheld

Halvdelen af en stor brændestak ved ejendommen Koholtvej 65 ved Bandholm blev i aftes ødelagt ved en utilsigtet brand.


Årsagen kan være noget aske, som er blevet renset ud. I hvert fald blev der klokken 20.28 i aftes slået alarm til Falck. Der var ild i en 10 meter lang, tre-fire meter bred og halvanden til to meter høj brændestak. Det lykkedes at slukke ilden da halvdelen af brændet var væk. Slukningsarbejdet tog en times tid.




Offentliggjort Sidst opdateret