Indbrud og tyverier på Midtlolland

Søndag eftermiddag blev der stjålet kontanter og smykker under indbrud i en villa på Birketvej i Bandholm. På Vestre Landevej i Nørreballe er et hus, som står delvis tomt og til salg, inden for den seneste måned opbrudt, men der savnes kun nogle nøgler.  
Shell på Østre Landevej i Maribo blev brudt op klokken 3.45 i nat. Selv om alarmen gik, nåede tyvene at stjæle slik og sodavand. Statoil-tanken i Maribo mistede fredag eftermiddag benzin for 316 kroner.
 
En bilist tankede, men kørte fra regningen. På jernbanestationen i Maribo blev der lørdag ved 18.30-tiden stjålet en skuldertaske af læder med blandt andet en iPod og kontanter.




Offentliggjort Sidst opdateret