Ingen knaldgas i Sakskøbing

Der dannes ikke metangas i mængder, der udgør nogen risiko for hverken nyopførte parcelhuse ved den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing eller den nye Ellekildeskole i området.

I sidste uge slog region Sjælland ellers alarm til beboere af tre nybyggede huse på Sukkervænget samt ejeren af et hus, der er under opførsel i området om, at der kunne være gasarten metan i jorden. Det havde spredte prøver langs Sakskøbing Å i området antydet en mulighed for.

De opfølgende undersøgelser tættere på bebyggelserne viser nu, at koncentrationen af metan er så lav at der ikke kan dannes knaldgas, skriver Regionen i dag i en pressemeddelelse.

Region Sjælland har informeret både ejere af de pågældende ejendomme, kommunen og skolen om de positive resultater af denne uges undersøgelse, der er foretaget af firmaet COWI.




De kan ånde lettet op i Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret