Otte dage efter at den 32-årige eks-soldat Torben Bødker blev skudt og dræbt af to betjente, har hans chokerede forældre, Kisse og Bent Bødker i Reersnæs, stadig ikke modtaget nogen form for krisehjælp.
Det oplyser Kisse Bødker, som i over en uge har kæmpet med sorgen efter sønnens voldsomme død.
- Det er ikke nemt i øjeblikket. Jeg har selv tidligere arbejdet med mennesker i følsomme situationer, og jeg ville være glad for at kunne tale med en psykolog om det, der er sket, og det som vi går igennem som forældre, siger Kisse Bødker.
Forældrene var oprindeligt blevet stillet krisehjælp i udsigt, men det hele er ifølge Kisse Bødker gået galt - og nu frygter hun at skulle henvises til krisehjælp fra sin praktiserede læge, der i øjeblikket er på ferie.
- Vi er meget berørte af det hele, og i øjeblikket bliver vi afhørt af betjente fra rejseholdet, som skal klarlægge hændelsesforløbet i dagene op til Torbens død. Det virker som om, at det er meget omfattende - og det virker også mystisk på en eller anden måde, siger Kisse Bødker.
Hun og hendes mand er også påvirket af, at de ikke kan få at vide, hvornår retsmedicinerne er færdige med deres undersøgelser, så deres søn kan komme hjem til Lolland og blive begravet fra Bandholm Kirke.
- Der er så mange praktiske ting, som vi ikke kan komme i gang med. Det er virkelig svært, siger Kisse Bødker.
Lars Hovgaard
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde