Ingen meldt ud og god tillmelding til næste år
Der er fortsat god interesse for at komme på Bindernæs Efterskole - også næste skoleår. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Hjælpepakke gør efterskoleforstander endnu mere fortrøstningsfuld midt i coronakrise.
RØDBYHAVN - Jeg tror hjælpepakken lige nu betyder mest for forældrene.
Det siger forstander Finn Pedersen, Bindernæs Efterskole, om den hjælpepakke til efterskolerne, som Folketinget har vedtaget.
Med pakken sænkes ugeprisen på skoleopholdet med 1.000 kroner om ugen i en periode, hvor eleverne alene har modtaget fjernundervisning.
- Ikke at vi har haft nogen storm af henvendelser fra forældrene, siger Finn Pedersen.
Der er heller ikke nogen, der har taget deres børn ud af skolen på grund af corona-restriktionerne og fjernundervisningen.
Ikke brug for hjælp
I forvejen havde skolen fulgt anbefalingen fra Efterskoleforeningen og sænket ugeprisen med den del, der er gået til kosten til de unge: fair nok, når skolen heller ikke skal købe mad ind.
Med efterskolepakken kommer også en kompensation for de tab, skolerne måtte have på et mindre elevoptag i det kommende skoleår i forhold til normalen.
- Men jeg tror ikke, vi kommer i en situation, hvor vi får brug for den hjælp, siger Finn Pedersen.
Der mangler på nuværende tidspunkt kun 15-20 elever i, at alle skolens pladser er optaget.
- Og dem skal vi nok nå, siger Finn Pedersen.
Han mener, det fungerer med den fjernundervisning, skolen er henvist til at benytte sig af i øjeblikket. Skolens IT-medarbejder havde sikret, at eleverne blev sendt hjem med top-tunede computere, da skolen måtte lukke ned.
- Hvis eleverne så ikke svarer på de opgaver, lærerne giver dem, ringer vi til forældrene, fortæller Finn Pedersen.
Han tror ikke på genåbning 13. april, men håber, det sker til 1. maj af hensyn til eksamen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub