Fredag den 25. februar kl. 15 – 16 er der fotografering af alle og enhver – det er ikke kun for piger! Fotograferingen foregår i det lille anlæg ved kirken, hvor Paraplypigen stod. Her kan man møde op med sin paraply (eller låne en på stedet) og blive fotograferet som paraplypige på det sted, hvor hun mangler. Hvis man gerne vil have sine smarte eller fotogene eller gamle eller grønne gummistøvler på, er man velkommen til det! Kim Hansen fra Saxkjøbing Avis er fotograf. Billederne vil indgå i støttekoncerten ”Paraplypigekoncert” i Sakskøbing Kirke fredag den 4. marts 2011 kl. 18.00. Her vil billederne løbe over væggen i kirken som en stor billedfrise. Den musikalske del af programmet byder på Storstrøms Kammerensemble, som også uddeler deres nye cd som gave, DJ Katrine Ring og kontrabassist Andy Benz, Paraplypigekoret, “Paraplypigesangen” (en ny fællessang af Birgit Lohse) og det lokale orkester “Spotlight”.
Der sælges folkeaktier à kr. 100.- Ved at købe folkeaktier støtter man indsamlingen under “Støt din by Sakskøbing” til genanskaffelse af Paraplypigen og Søløverne. Køber man en aktie, har man adgang før andre til den gratis koncert i kirken: Kl. 17.30-17.45 åbnes kirken for ”aktionærer”, kl. 17.45-18.00 er der adgang for alle. Folkeaktierne kan købes den samme fredag som fotograferingen kl. 15 - 17 i Info Huset på Torvet og fredag den 4.3. kl. 13-17.30. Folkeaktierne kan også købes i åbningstiden hos ”Bøger & Papir”, ”Kop & Kande” og ”Læder og Sport” - og ved indgangen, hvis man tør vente så længe!
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker