Hvis du bor i området omkring Gloslundde by, og du ikke allerede har taget dit morgenbad, kan det være en god idé at gøre det, inden solen kommer alt for højt op bag skyerne.
Lolland Kommune meddeler nemlig, at man lukker for vandforsyningen i dag fra klokken 9 og cirka fem timer frem til ved 14-tiden.
Årsagen er, at man skal reparere et ledningsbrud på Kramnitzevej. Det betyder, at beboere i Gloslunde by og på de tilstødende veje i retning mod Kramnitze må undvære vandet i hanen i det nævnte tidsrum.
Kommunen meddeler også, at beboere i Rødby, Rødbyhavn og omegn fra i eftermiddag og de næste par dage må være forberedt på, at det vand, der kommer ud af hanen, ikke ser helt rent ud.
Det skyldes, at kommunen er ved at foretage nogle omkoblinger på vandværket i Fuglse, og derfor bliver det måske nødvendigt at hente vand fra Holeby og Omegns vandværk. Det kan ifølge kommunen betyde, at vandet i det ovennævnte område vil se uklart ud.
Urenhederne er dog ufarlige, oplyser kommunen og opfordrer borgerne til eventuelt at lade vandet løbe lidt, til det igen ser klart ud.
Læs mere på kommunens hjemmeside: www.lolland.dk
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde