Der er kommet ny bordplade, og derfor er der blevet ryddet op. Derudover er der blandt andet lagt nye gulve, malet lofter og sat nye lamper op.
Steen Lauritzen glæder sig til at vise kunderne den "nye" gamle butik. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Vinhuset har fået en overhaling og er klar til at tage imod kunderne.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO - Vi skulle renovere, men uden at ødelægge stemningen i den gamle vinbutik.
Opdraget var ikke uden udfordringer, da Steen Lauritzen fra Vinhuset besluttede, at nu skulle der gøres noget ved butikken.
- Den trængte i den grad til at blive renoveret. Gulvet var 40 år gammelt og helt ødelagt, fortæller han.
Selv om det var en større omgang, butikken skulle igennem, har den faktisk kun haft lukket i fire dage i sidste uge, da der skulle lægges gulv og males lofter. Ellers er arbejdet gjort i etaper, så Steen stadig kunne holde åbent.
Og åbent har Vinhuset. Vinhandlere må godt holde åbent under nedlukningen, fordi de handler med fødevarer, så Steen er en af de heldige.
Annonce
- Jeg skal ikke klage, når jeg ser kollegaerne her i byen, der må holde lukket. Det er altså hårdt.
Han genkender dog ikke historien i de nationale nyhedsmedier om, at danskerne valfarter til vinhandlerne for at drukne corona-sorgerne i ekstra dyre vine under nedlukningen.
- Det er slet ikke noget, jeg ser. Januar plejer at være en stille måned for os. Men det her er exceptionelt stille. Og jeg har mange kollegaer andre steder, der siger det samme, siger han.
Så Steen har også flyttet nogle af aktiviteterne på nettet.
- Vi havde virtuel smagning forleden med 20 vinkendere fra lokalområdet. Det fungerede rigtig godt, siger han.
Steen glæder sig nu til, at kunderne atter myldrer ind i butikken, så de kan se alt det, der er blevet lavet.
- Jeg er simpelthen så glad for det. Jeg går glad på arbejde hver dag. Her er blevet mere lyst og rummeligt, siger Steen, der har fået mere gulvplads, fordi der er kommet en hel hylderække mere til vinen.
- Så må vi se, om jeg kan holde det, eller om jeg får stillet endnu flere gode tilbud op, griner han.
Niels Behrsin Hansen får lidt vejledning fra Steen. Spiritussen som gin, rom og andre gode sager har sammen med specialøllene fået meget bedre plads nu. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde