- Jeg har altid arbejdet for dyrevelfærd og vores miljø
Johan Metz håber, at Veganerpartiet kommer med i partilederdebatterne op til næste folketingsvalg. - Så må vi se, om danskerne vil stemme os ind. Veganer, det er jo noget, der får nogle til at se rødt, siger han. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Er aktiv for at få gjort Veganerpartiet opstillingsberettiget. Lige nu mangler partiet kun 4.000 underskrifter for at nå i mål
Rikke Folm BergRikkeFolm Berg
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Johan Metz har i det sidste års tid taget rundt i hele regionen for at få folks underskrift på, at Veganerpartiet skal have lov til at stille op for at kunne sætte klima, sundhed og dyr på dagsordenen.
Folketidende mødte ham til en snak om hvorfor.
- Jeg har altid arbejdet for etik, medfølelse, bæredygtighed, dyrevelfærd og vores miljø, siger han.
Det har han gjort gennem medlemskab og støtte til de organisationer, som står for det, han går ind for.
Det gælder for eksempel dyreværnsforeningerne Anima og Dyrenes Alliance, der arbejder for at afskaffe turbokyllinger, buræg og svinefarme.
Annonce
Han har dog ikke været aktivist.
- Jeg går ikke ind for aktioner, hvor man går ud og lukker mink ud. Det synes jeg er en forkert vej at gå. Jeg synes, det skal gøres anderledes.
Hvordan vil du gøre det?
- Jeg vil gøre det politisk, helt klart politisk. Veganerpartiet skal ind i Folketinget og arbejde indefra i stedet for udefra.
Er der ikke nogle af de eksisterende partier, der allerede rummer de dagsordener, Veganerpartiet vil arbejde for?
- Jo, men de gør ikke reelt noget ved det.
Vil du selv stille op?
- Nej, jeg synes, at det er de unge mennesker, der har en fremtid i politik. De er meget dygtige og utrolig engagerede, og dem vil jeg gerne støtte op om.
Johan Metz er bogbinder og pendlede tidligere til job i København, i dag er han seniorpensionist.
Han har boet sammen med Livia i Maribo i 14 år og kom blandt andet hertil for den smukke natur og rene luft.
Annonce
De har hunde, katte og fritgående høns. Hundene er tidligere internathunde, og tidligere modtog de også rehabiliterede burhøns.
- Jeg bryder mig ikke om, at man stabler dyr. En gris får aldrig lov til at blive voksen, før den bliver kørt til slagteriet. Den ser aldrig solens lys, og når man ser grisetransporter, nogle med en tegning af gris i en liggestol under en parasol, kan det næsten ikke være mere fjernt fra virkeligheden.
Hvad har fået dig til at reagere på de ting?
- Min samvittighed. Jeg synes, alle mennesker skal lytte til deres samvittighed, om det, de gør, er det rigtige.
- Desuden skaber menneskers tætte omgang med produktionsdyr og vilde dyr pandemier som sars, mers, covid-19 og multiresistente bakterier.
Skal man være veganer for at stemme på Veganerpartiet?
- Nej, man skal bare ønske en bedre verden.
Er du selv veganer?
- Jeg er så tæt på veganer, som man kan blive. Når man er ude, er der nogle gange noget i maden, som man ikke kan registrere. Men ellers gør jeg alt for at leve uden at udnytte dyr.
Hør mere om Veganerpartiet i radioudsendelsen her:
Veganerpartiets mærkesager Dyrerettigheder - Alle dyr i menneskers varetægt skal have mulighed for luft, fri bevægelse og udfoldelse af deres naturlige adfærd. Avl for profit skal stoppe. Dyreværnsloven skal være lige og gælde i praksis for alle dyr. Folkesundhed - Madvarer, der i høj grad medfører livsstilssygdomme, skal som udgangspunkt ikke serveres til sygehuspatienter. Alle offentlige kantiner og institutioner skal tilbyde 100 procent veganske og sunde måltider. Øge sundhedsfagligt personales viden om plantebaseret kost. Naturen - Forbrugeroplysning omkring klima- og miljøvenligt handlingsmønster. Omlæggelse af landbruget for bedst mulig brug af ressourcer. Prisen på animalske produkter skal reflektere den reelle produktionspris. Kilde: www.vgpt.dk
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub