Jordvold er ikke flyttet
I lokalplanen står der i øvrigt også, at MHI Vestas skal holde jordvolden og området fri for ukrudt. Det sker ikke, påpeger Bent Laursen også på vegne af beboerne på Thorsvej. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Beboere føler sig til grin og magtesløse.
NAKSKOV - Vi bliver lovet og lovet noget, men der sker intet.
- Vi føler os nu temmelig meget til grin - og total magtesløse.
Sådan siger talsmand for beboerne på Thorsvej i Nakskov, Bent Laursen.
Hans udtalelse drejer sig om den 3,5 meter høje jordvold, som MHI Vestas - uden tilladelse - har bygget blot fem meter fra skel ind til baghaverne på Thorsvej. Volden har dermed nu i snart et år snuppet en del af beboernes udsigt.
Jordvolden skal skærme beboerne mod støj fra kørslen på den oplagsplads til vindmøllevinger, som MHI Vestas har lejet areal af Lolland Kommune til på industriarealet ved Stensø.
I strid med lokalplan
I november 2019 opførte virksomheden jordvolden i strid med gældende lokalplan for området. I januar var et forslag til midlertidig dispensation fra lokalplanen i høring og i marts den tilrettede dispensation.
Naboernes ønske blev taget til efterretning, og en ny vold, der placeres bag et 22 meter bredt beplantningsbælte, bliver fem meter høj.
Midt i august fik beboerne at vide, at jordvolden nu ville blive flyttet af firmaet Stub og Gren - men det er ikke sket.
Senest har Bent Laursen af en miljøsagsbehandler i kommunen fået at vide per mail, at Teknik og Miljømyndigheden afventer oplysninger omkring jorden, der skal anvendes til den nye jordvold - så nu mangler der en miljøgodkendelse.
Folketidende har tirsdag per mail bedt borgmester Holger Schou Rasmussen (S) om en kommentar til sagen, men ikke fået nogen reaktion.
Beboerne på Thorsvej er også frustrerede over, at de lokale politikere har været totalt tavse.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker