Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe
Jørgen Henriksen er klar til endnu et dyrskue i Roskilde. Han har været med hver gang siden 1974. Privatfoto.
Når Roskilde Dyrskue begynder i dag, bliver det med en lokal veteran blandt deltagerne. Jørgen Henriksen fra Herritslev har været med hver gang siden 1974.
- Jeg har nået den alder, hvor man skal til at stoppe, men det er bare svært.
73-årige Jørgen Henriksen fra Herritslev er i denne weekend på dyrskue i Roskilde. Det har han prøvet før. Rigtig mange gange. Jørgen har nemlig deltaget i samtlige dyrskuer i i Roskilde siden 1974. Og før det var han også med i Maribo i 1973.
- Jeg har fem køer og fire kalve med i år. Det har altid været malkekøer, og kun røde køer. Jeg gør det primært, fordi mine børn og børnebørn interesserer sig meget for det, og så bliver man jo ved, fortæller Jørgen Henriksen, hvis søn skal stå for malkningen af køerne.
Dyrskuet har dog ændret sig noget i årenes løb, synes han.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Annonce
Jørgen Henriksen fotograferet blandt nogle af de køer, han har med på dette års Roskilde Dyrskue. Privatfoto.
- Det er blevet mere show, end det var tidligere. Men sådan er udviklingen jo, og det er stadig sjovt at være med, selvom flere af dem, jeg kender, efterhånden er stoppet.
- Det er tre gode dage, vi ikke vil undvære. Det er vigtigt at fortælle det øvrige samfund, hvad vi laver, hvor mælken kommer fra, og hvordan en ko ser ud. Der er jo ikke ret mange, der har tilknytning til landbruget længere, siger han.
Fredag formiddag er der bedømmelse, og selvom han har været med mange gange før, så betyder det alligevel noget for Jørgen Henriksen, hvordan hans køer bliver bedømt.
- Man bliver jo lidt stolt af sig selv, hvis man får ros - især når jeg har nogle børnebørn, der også går op i det, forklarer han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde