"Julelastbil" besøger Lalandia
Julelastbilen kan ses i Rødby den 23. december mellem 11 og 15.
Coca Cola
Røde Kors og Coca-Colas ikoniske julelastbil kommer til Rødby lillejuleaften
Coca-Colas "julelastbil" kommer lillejuleaften forbi Lalandia og Rødby som et led i den fælles indsamling til Røde Kors' julehjælp.
Lastbilen besøger Rødby som det sidste af 25 stop rundt i landet og mellem 11 og 15 kan man besøge lastbilen ved Lalandia. Man støtter indsamlingen ved at købe lastbilen som julekugle eller en “Do good deeds” taske. Både taske og julekugle koster 35 kroner.
Pengene går ubeskåret til Røde Kors’ julehjælp. Sidste år var en stor succes, og initiativet var medvirkende til, at 94 familier i Rødby sidste år kunne modtage Røde Kors’ julehjælp.
- Julen er en magisk tid, som er forbundet med glæde og gode oplevelser, men for mange er det også en tid, hvor der er ekstra stort pres på økonomien. Vi ved, at mange familier må give afkald på netop de ting, der gør julen til noget særligt – og at det er børnene, der mærker det. Med Røde Kors’ julehjælp kan disse familier også glæde sig til højtiden, så ikke mindst børnene kan mærke magien og det helt særlige ved julen, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, i en pressemeddelelse.
Coca-Cola introducerede lastbilen som et led i en reklamekampagne i 1995.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker