- Julemanden elsker Nakskov

Selvom Axeltorv er blevet større efter renoveringen, var det stadig fuldstændig fyldt op med mennesker, som stod tæt hele vejen ned i gågaden. Foto: Rikke Folm Berg

Propfyldt torv til traditionsrig juletræstænding.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV: Der var et væld af børnefamilier, da juletræet fredag blev tændt af julemanden på Axeltorv i Nakskov.

- Ho, ho, ho, gjaldede han fra ladet af den brandbil, som han trådte op på efter at have kørt i optog fra Dampmøllen og ned gennem gågaden i en hestevogn.

- Glædelig jul!

- Hvor er det fantastisk at være tilbage i jeres gamle handelsby. Julemanden elsker Nakskov, og han elsker jer, sagde han og kommenterede derefter på, at torvet netop er blevet renoveret.

En renovering som har delt nakskovitterne.

- Nu er det sådan, at torvet er blevet lavet flot og nyt, og selvfølgelig er der nogen, der kan lide det, og nogen der ikke kan lide det, sagde han og fortsatte:

- Men da julemanden startede med at komme i Nakskov i 1266, var der jord og plutte og beskidt, og der var en galge på torvet. Men folk var meget glade for deres torv, så mon ikke om 800 år, så er I også alle sammen glade for torvet, sagde julemanden.

Efter sang og nedtælling, hujen og klap, kom der lys i træet, og så var der uddeling af slikposer og musik spillet af tambourkorpset.

Det er Nakskov Handel og Erhverv, der hver år står for at holde de mange traditioner omkring juletræstændingen i Nakskov i hævd.

Nakskov var ikke den eneste lokale by, hvor juletræet blev tændt fredag.

Læs også:

Se videoen: Revykongen og julemanden fik tændt juletræet

Se videoen: Nysted fyrer op for juletræ og julemarked

Højt fra træets grønne top kom der spruttende blus på julebelysningen

Drillenisse på spil - så er det endelig jul i Maribo