De flinke julemænd havde gaver med i form af 5.000 kroner til tre foreninger. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
BILLEDSERIE: De mange julemænd havde gaver med.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Gennem rigtig mange år har det været en tradition, at Maribo Julemandslaug sidst i december kører i optog gennem byen med årets nykårede julemand forrest i kanen.
Det plejer at være en festdag, hvor byens borgere og andet godtfolk samles i gaderne og på Torvet, men intet har i år været helt, som det plejer, fordi covid-19-pandemien året igennem har været og stadig er en ubuden gæst.
Julemandslavet har dog ikke holdt sig tilbage for at udnævne Årets Julemand, og læsere af Ugeavisen Lolland har - godt hjulpet af Nissen Arnold og bynisserne - været med til at finde ud af, hvem der skulle have titlen i år.
Medlemmer af julemandslavet stod lørdag bag en overraskelses-aktion, da det pludselig "vrimlede"med julemænd foran det gamle rådhus på Torvet for dels at præsentere Årets Julemand, restauratør Max Christensen, Bangs Have, og dels at uddele årets velgørende donationer.
- Julemandslavets medlemmer er hvert år forpligtet til at hente sponsorater fra byens erhvervsvirksomheder og forretninger. Det er disse, som gør det muligt at uddele de årlige donationer. Vi er dybt taknemmelige for den støtte, og vi ved, de gør en forskel hos modtagerne og skaber ekstra juleglæde, forklarede lavets oldermand, redaktør Torsten Elsvor, der også benyttede lejligheden til at ønske alle borgere og erhvervsdrivende en glædelig jul.
Annonce
Overrækkelsen af årets donationer - tre lige stor portioner a 5.000 kroner - var lagt i hænderne på Årets Julemand, og de blev i taknemmelighed modtaget af repræsentanter fra Heldagstilbud Toftegård Øst, FamilieRingen- et partnerskab mellem Lolland Kommune og Dansk Folkehjælp samt Team Tvilling Lolland.
På grund af en misforståelse nåede repræsentanterne fra Team Tvilling ikke frem i tide til den officielle overrækkelse.
Efter aktionen på Torvet kørte julemændene hver for sig videre til plejehjemmet Margretecentret og til Søndersøhjemmet, hvor de overbragte personalet æsker med chokolader og en julehilsen til hver af beboerne og ditto til personalestuen.
- 2020 har været et usædvanligt og hårdt år for såvel beboerne som personalet. De fortjener alle en sød hilsen, for de skal vide, at de ikke er glemt, og at vi er mange, som tænker på dem i dette specielle corona-år, lød det fra julemandslavets oldermand.