Der bliver, som sidste år, et overflødighedshorn af levende musik, masser af stegt flæsk, rigtig gode tilbud fra byens forretninger - helt frem til kl. 22,00 og, som vejrudsigten er i skrivende stund 23 grader og del sol.
Kl. 10,00 bliver Søndergade lukket for kørende trafik og kl. 12,00 til 17,00 er det store kræmmermarked på og ved Rådhustorvet i gang.
Kl. 14,30 sælger Lions Club kaffe og kage og kl. 15,00 spiller Sakskøbing Tambourkorps i byens gader.
Kl. 15,00, 16,00 og 17,00 spiller New Orleans Street Parade i Søndergade.
Kl. 18,00 begynder så spisningen af stegt flæsk og persillesovs, som Landsbyen i Våbensted står for og der vil være madudlevering 2 steder i Søndergade. Man skal bare huske at købe billetter a kun 50,- kr. pr. stk. hos enten Hermann Kop og Kande, Tøjeksperten, Læder og Sport eller Sakskøbing Bøger og Papir. Der er endnu ca. 150 billetter tilbage af de oprindelige 600 stk. så man skal nok skynde sig hvis man vil have noget at spise. Under spisningen vil Leif Kerstein underholde med bl. a. country-musik.
Kl. 19,00-22,00 spiller Albatros så på Rådhustorvet, hvor det vil være muligt at få sig en sving-om.
Desuden vil Landsbyen serverer pandekager om aftenen, Boline chokolade laver brændte mandler, smagsprøver fra Lolle Frugt, Saxine-mesterskaberne i dart for uøvede m/k ved SuperBrugsen hvor der er 1. pr. på 250,- kr. 2. pr. på 150,- kr. og 3. pr. på 100,- kr. alle på gavekort.
Lolland-Falsters Veteran-klub udstiller 10-12 biler ved Danbolig, Honda Goldwing udstiller motorcykler på Rådhustorvet fra kl. 18,00 og der vil være kunstudstilling af Galleri Laur-Mont foran Michaels El-service og Kunsthunden foran Butik 4990.
Byens forretninger holder åbent til kl. 22,00 og har fundet en masse spændende tilbud frem som man kan finde her i avisen.
Så mon ikke Sakskøbing bliver fyldt op med glade mennesker, der er i hvertfald nok og komme efter nu på fredag den 6. august.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde