KÆMPE TABU: MÆND KAN GODT VÆRE UDSAT FOR VOLD I PARFORHOLDET

NAKSKOV: Når en kvinde udsættes for fysisk eller psykisk vold, er det ikke usandsynligt, at hun taler med en veninde om det.

Når en mand udsættes for partnervold, er det næppe noget, han deler med vennerne i fodboldklubben.

Det fortæller Jesper Berring-Poulsen. Sammen med Daniel Volmer Nielsen etablerede han Mandekrisecenter Lolland i maj 2020. Krisecentret holder til på Hoskiærsvej i en stor villa, hvor der er plads til fire mænd.

- Det er ikke usædvanligt at opleve, at når en mand flytter ind, så sover han de næste 14 dage. Han har været så presset, at han bare har brug for at lade batterierne op. Alle forsvarsværkerne falder, siger Jesper Berring-Poulsen.

Mand dig op

Partnervold mod mænd er et kæmpe tabu.

Du skal da bare mande dig op, som man siger.

På krisecentret bygges mændene op igen. Det sker i samarbejde med jobcentret, misbrugskonsulenter og psykologer. Men også mændene imellem.

- Vi tager imod hele paletten. Fra kontanthjælpsmodtageren fra Lolland til direktøren med to villaer på Strandvejen. Selv om de umiddelbart ikke har meget til fælles, hjælper og støtter de hinanden. De har jo begge været samme sted, siger Jesper Berring-Poulsen.

Mændene bor i hver sin lejlighed med badeværelse og køkken. Men mindst en gang om ugen laver de mad sammen.

Én gang om ugen er der husmøde med fællesspisning og Tematirsdag, hvor der tales om valg, rygestop eller hvor en af beboerne fortæller sin egen historie.

- Der er mange triste skæbner, som vi nogle gange ser flere gange, siger Jesper Berring-Poulsen.

For at få lov til at bo på Mandekrisecenter Lolland skal man kontakte organisationen Lev Uden Vold. Herefter skal man gennem en slags visitation. Mændene bor på centret i op til tre måneder.

Krise

Mange har en opfattelse af, hvad et krisecenter for mænd er.

Men det er ret enkelt et sted for mænd i krise. Det kan være, at de har oplevet fysisk eller psykisk vold, er havnet i økonomisk uføre eller skal have et roligt sted, hvor de finde tilbage på benene.

Da krisecentret åbnede, blev Jesper Berring-Poulsen ofte spurgt:

- Er der virkelig behov for sådan et sted?

- Ja, det er der, konstaterer han.