Kaj på randen af kollaps: "Styrter ud i havnen", hvis pengene ikke findes
Blans Havn skal have renoveres sin kaj for flere hundredtusind kroner. Og det skal ske snart, fortæller Karsten Bentsen, Blans Havns havnefoged. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Blans Havn på Lolland skal finde flere hundredtusinde kroner for at få renoveret den over hundrede år gamle kaj.
En af de mindste havne i Smålandshavet finder du et lille stykke fra Bandholm. Her ligger Blans Havn.
I over hundrede år har den haft sin trofaste kaj, men vind og vejr har taget hårdt på bådenes parkeringsplads.
Så hårdt, at det nu er tid til at få den fikset.
Hvor nødvendig er renoveringen?
- Kajen skal laves i hvert fald i år eller starten af næste år, for ellers styrter den ud i havnen. Det er en gammel kaj, så den kan jo ikke blive ved med at holde, siger Karsten Bentsen, Blans Havns havnefoged.
Koster flere 100.000 kroner
Det er en dyr omgang at få repareret kajen. Hele 300.000 - 400.000 skyder havnefogeden på, at det kommer til at koste.
Og det er ikke penge, som havnen lige nu har til rådighed.
- Vi er en lille havn, der har lidt presset økonomi, for vi skal vedligeholde havnen hele tiden. Det er temmelig voldsomt, hvad det koster at få ordnet en havn, siger Karsten Bentsen.
På jagt efter penge
Ifølge havnefogeden har det ikke været muligt at få penge fra Lolland Kommune. Derfor søger de med lys og lygte gennem fonde og fra medlemmerne af havnen.
Men at overtale fondene til at støtte den lille havn i kaj-projektet er et "kæmpe arbejde":
- Vi har et godt medlem, som kan hjælpe os med det. En, som har lidt forstand på det, så vi håber, at der kan komme nogle penge i kassen. Men det er jo ikke altid lige, at de fonde vil betale nogle penge, siger Karsten Bentsen.
For det flyder ikke med penge i den lille havn. Særligt ikke efter stormens hærgen sidste år. Selvom den særligt raserede Lollands Sydkyst, slog naturkræfterne også til ved Blans Havn.
- Under stormen sidste år røg det ene molehoved. Det kostede næsten 300.000 at få lavet, og det drænede vores pengekasse. Det var lavet af plasticspuns, og det blæste væk, hele lortet. Nu har vi fået slået jernspuns i i stedet for, fortæller havnefogeden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker