De nye ejere af færgeruten Spodsbjerg-Tårs har store forventninger til at kunne øge trafikken. I løbet af nogle år vil man formentlig se færger, der kan medbringe mere end dobbelt så mange personbiler som de nuværende. Måske vil de også sejle hurtigere, hvis rederiet kan få lov til det.
- Vi håber at kunne få så stor kapacitet, at pladsreservation bliver helt unødvendig, siger den administrerende direktør for Langelandstrafikken A/S, som er rutens navn fra årsskiftet, Mads Kofod.
De nye ejere har også vundet besejlingen på ruten Sælvig-Hou, der forbinder Samsø og Jylland, og her indsættes til august 2008 en helt ny færge, som i øjeblikket bygges i Grækenland. Den får plads til 110 personbiler og 550 passagerer.
- Faktisk har vi bestilt tre færger, nemlig to til Samsø-ruten og én til Bøjden-Fynshav, som vi nu har omdøbt til Alstrafikken, oplyser Mads Kofod.
Det er færger af nøjagtig samme type, der overvejes til Langelandstrafikken, hvor de to nuværende færger, Odin og Frigg, er fra henholdsvis 1982 og 1984 og kan medføre 50 personbiler og 340 passagerer. Indtil videre sejler Langelandstrafikken med Odin, Frigg og reservefærgen Spodsbjerg, der kun tager 40 biler.
Mogens Warrer
mw@folketidende.dk
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker