Sidste gang Martin Bo Lindsten optrådte på NørregadeTeatret var i forestillingen "The Producers", hvor han spillede overfor blandt andet Ole Thestrup, i rollen som lederhosen-klædt nazist. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Det var en tilfældighed, der gjorde at Martin Bo Lindsten i dag er skuespiller.
Uden for Maribos bygrænse kender de fleste - især blandt landets yngre del af befolkningen - nok Martin Bo Lindsten som Lasse og Astrids far i julekalenderen om Tinka. Det er dog på teaterscenerne, at den 42-årige maribonit primært gør sig bemærket, og det er også på NørregadeTeatret, at han fra 16. marts kan opleves i spøgelseshistorien "2:22".
Da Martin Bo Lindsten voksede op i domkirkebyen, var det drømmen om at stå på en scene, der i mange år fyldte hos ham. Han var mere til fodbold end replikker, indtil det ændrede sig for 30 år siden.
Egnsteatret NørregadeTeater var på det tidspunkt en modig amatørscene, der dog turde kaste sig over nogle af teaterverdenens sværere forestillinger. I sommeren 1994 skulle teatret spille musicalen "Oliver!", og der var brug for børn på scenen.
Fakta om "2:22 - En spøgelseshistorie"
Forfatter: Danny Robins, prisvindende
Spillested: NørregadeTeatret, i samarbejde med Sjællands Teater
Danmarkspremiere: 16. marts
Spilleperiode: 16. - 23. marts
Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause
Handling: Jenny og hendes mand Sam oplever mystiske hændelser i deres nykøbte gamle hus, hvor lyde høres præcis kl. 2.22. Sammen med venner forsøger de at afsløre husets hemmeligheder.
Medvirkende:
Signe Skov
Stine Prætorius
Martin Bo Lindsten
Peter Thieme
Mikkel Vadsholt
Scenografi: Søren Glad
Kostumedesign: Charlotte Strahenberg
Oversættelse: Peter Thieme
Iscenesættelse: Frank Rubæk
Anbefaling: Ikke for børn under 12 år
- Vores klasselærer Palle Lundø var på det tidspunkt tilknyttet teatret, og det var naturligt for ham at spørge i vores klasse. Det blev vejen ind til teatret for mig, fortæller Martin Bo Lindsten.
- Siden har jeg bare elsket den verden, og den begyndte at fylde mere og mere. Den trak mig væk fra fodbolden, og en masse andre ting, men det var stadig bare sjov og ballede.
Annonce
Vendte tilbage i 2009
Rollerne blev gradvist større og større på det midtlollandske amatørteater. Her prøvede han kræfter med blandt andet "Nicholas Nickleby", "Gøgereden", "Amadeus" og "Trold kan tæmmes".
I 2005 kom det helt store gennembrud. Hovedrollen som "Aladdin" i musicalen af samme navn, sat op på den store udendørsscene i Hylddalen, kastede masser af roser af sig. Og måske var det lige netop den oplevelse, som Martin Bo Lindsten havde brug for. Efter flere fejlslagne forsøg blev han året efter optaget på skuespillerskolen i Odense.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hovedrollen i musicalen "Aladdin" var i 2005 med til at bane vejen til skuespillerskolen for Martin Bo Lindsten. Arkivfoto: Anders Knudsenukendt
Inden han blev helt færdig med uddannelsen, kom den lokale skuespiller hjem på sommerferie. Det var i 2009, og det var ikke for at dyppe tæerne på de lollandske kyster, men for at spille med i "The Producers". Siden har han dog ikke været tilbage.
- Frank (Rubæk, teaterdirektør i Maribo, red.) har altid ringet og spurgt, hvordan mine planer så ud, og der har på godt og ondt altid været noget. Men denne gang flaskede det sig, siger Martin Bo Lindsten.
I dag gør den lollandske skuespiller sig primært som freelancer, men han har gennem årene været tilknyttet flere ensembler. Nok er det godt at være en del af noget større, men Martin Bo Lindsten nyder hele tiden at komme videre. Ud for at møde nye mennesker på sin vej.
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
Nakskov Sukkerfabrik lukker
16-årig overfaldet med kniv ved skole