Kendt havnebygning og p-pladser spærres af i et år
Havnebygningen på Nakskov Havn står foran en større renovering. Arbejdet begynder i næste uge, og det betyder, at et større område omkring bygningen spærres af. Arkivfoto: Jan Knudsen.
I næste uge begynder det omfattende arbejde med en af Nakskovs prominente bygninger, og det får konsekvenser, der rækker helt ind i 2026.
Den omfattende og længe ventede renovering af Havnebygningen i Nakskov er nu snublende tæt på at gå i gang.
På mandag, 12. maj, begynder arbejdet med at bygge den gamle, markante bygning om til besøgscenter med udstillingslokale, café, restaurant og et mødested for foreninger og frivillige kræfter.
Det betyder, at hele området omkring Havnebygningen spærres af og omdannes til en byggeplads. I den forbindelse vil parkeringspladserne på Honnørkaj ved siden af Havnebygningen og pladserne foran bygningen også blive inddraget og dermed ikke være tilgængelige for offentligheden.
Det oplyser Lolland Kommune i en pressemeddelelse. Afspærringen vil vare ved helt frem til, at renoveringsprojektet er færdigt, hvilket forventes at være engang i løbet af forsommeren 2026 - altså om godt et års tid.
Afspærringen er ifølge kommunen nødvendig for at sikre en tryg og effektiv byggeproces.
Det er området markeret med rødt, der omfattes af byggepladsen. Illustration: Lolland Kommune.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker