Kiosk udsat for røveri

Søparkkiosken på Vestergade i Maribo blev i aftes udsat for et røveri. En mand truede med en pistol eller en pistollignende genstand og fik udleveret et mindre pengebeløb, som han stoppede i en medbragt gul pose, måske en Nettopose inden han forlod kiosken til fods.

Røveren er en mand på ca 20 år, spinkel af bygning, 175 centimeter høj, lys i huden og iført en mørk North Face jakke, grå bukser og sort fodtøj.

Politiet var i går aftes på stedet med hunde for at lede efter spor og for at undersøge, om der eventuelt har været videoovervågning af kiosken, oplyser politiets vagtchef.




Kiosk i Maribo var søndag aften udsat for røveri.

Offentliggjort Sidst opdateret