VESTLOLLAND: Arbejdet med at adskille kloakvand og regnvand i hver sin ledning på de første etaper i det nordøstlige Nakskov trækker længere ud end varslet af Lolland Forsyning.
Entreprenørfirmaet Würtz Gruppen A/S startede først i maj på Bresemanns Allé og er i sensommeren fortsat på Fastings Allé, hvor det fremgår af forsyningens hjemmeside, at arbejdet vil være afsluttet i november. De ansatte, der arbejder på stedet siger dog, at de ikke vil være færdige før til jul.
Beboerne må finde alternativ parkering, mens vejene er gravet op.
Det er ikke lykkedes Folketidende at få nærmere informationer fra forsyningens projektchef på opgaven.
I går, onsdag 23. november, begyndte entreprenørens folk også at arbejde på Teglgårdsvej ved Bresemanns Allés udkørsel, og en del forvirrede bilister på vej mellem Ringvejen og Skolevej måtte op på fortovet for at passere.
Annonce
Spærres for gennemkørsel
Af forsyningens hjemmeside fremgår det, at udkørsel fra Bresemanns Allé til Teglgårdsvej lukkes fra onsdag 23. november til fredag 9. december 2022, da der skal graves på tværs af vejen, og at Teglgårdsvej spærres for gennemkørsel fra mandag 28. november til 9. december.
Også i Horslunde trækker arbejdet i langdrag.
Der er man i gang med tredje etape af kloaksepareringen af byen. Arbejdet er kommet til strækningen Hovedgaden 1 til 49 og og Borresvej, og der lyder det optimistisk på forsyningens hjemmeside, at arbejdet er afsluttet medio november - hvilket det har været.
På Teglgårdsvej i Nakskov måtte bilerne en tur op over fortovet onsdag, og vejstykket spærres helt fra mandag i næste uge. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
På Fastings Allé må husejerne vist imødese at arbejdet først er slut op til jul. Foto: Jan KnudsenFoto:Jan Knudsen FT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker