Lørdag formiddag klokken 10 åbnede dørene til det store loppemarked i Østofte Hallen. Mange var mødt tidligt op, og allerede fra morgenstunden var der kø for at komme først ind og finde gode fund blandt møbler, it-udstyr, cykler og porcelæn.
Med hjælp fra 125 frivillige er loppemarkedet vokset til det største af sin slags på Lolland-Falster og Sydsjælland. Parkering og trafik kræver en ekstra indsats, da besøgende kommer langvejs fra for at være med.
Stemningen i hallen er præget af spænding og jagten på de bedste handler, mens handlende og nysgerrige gæster bevæger sig fra bod til bod.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Folk fik fut i skoene klokken 10. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
46. gang
Annonce
Det er 46. gang, Østofte Hillested Håndboldklub arrangerer loppemarked i hallen.
Formand for loppeudvalget Henning Poulsen forventer at slå sidste års resultat på 173.000 kroner:
- Det er helt afgørende for klubbens drift, du kan godt kalde loppemarkedet for livsnerven i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Henning Poulsen understreger, at loppemarkedet er "en livsnerve" for Østofte Hillested Håndboldklub. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
I årets løb har han og de andre medlemmer af loppeudvalget kørt området rundt og samlet ind fra private. De har samlet en tredjedel mere ind end sidste år. Derfor har de lejet ekstra opbevaringsplads.
- Jeg håber, vi kommer til at kunne se det i overskuddet, siger han.
Loppemarkedet er åbent frem til klokken 16.
Loppemarked i Østofte Hallen. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Loppemarked i Østofte Hallen. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Loppemarked i Østofte Hallen. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Loppemarked i Østofte Hallen. Foto: Anne Katrine PetersenAnne Katrine Petersen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker