Opførelsen af et velkomstcenter vil også stride mod havneloven, hvoraf det fremgår, at bygninger på havnearealer skal være havnerelaterede, siger Svend Aage Johannesen. Han står her ved det grønne område ved mastekranen, som helhedsplanen inddrager. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Klubhus, p-pladser og grønt areal ved mastekran og eftertragtede bådpladser inddrages
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
KRAGENÆS Svend Aage Johannesen og hans familie har siden 1986 haft bådplads i Kragenæs Lystbådehavn og er blandt dem, der har sendt indsigelse mod helhedsplanen for Kragenæs og omegn.
- Ravnsborg Kommune var fremsynede og etablerede en lystbådehavn, der har fungeret rigtig godt siden 1994. Problemerne med trafik- og parkeringskaos samt mangel på toiletter søges nu løst med en halvhjertet lappeløsning, pakket ind i en 86 siders helhedsplan.
- Alle besøgende til Dodekalitten skal presses ned til Kragenæs Havn, hvor besøgscentret og toiletbygning planlægges at ligge, og der er i forvejen trafik til og fra øerne, campingpladsen og lystbådehavnen, ridser lystsejleren op.
Han gør blandt andet indsigelse mod, at planen inddrager det grønne område ved mastekranen, hvor sejlerne forårs- og vinterklargør masterne. Området er ejet af campingpladsen, og sejlerne har vundet hævd til at bruge området, mener han og tilføjer, at den tunge aktivitet kun kan foregå i nærheden af mastekranen.
- Sejlklubbens klubhus inddrages. I det ene scenarie rives det ned for at bygge noget andet, men klubhuset ejes af Kragenæs Sejlklub. Er opført af sejlerne selv og for egne, surt tjente og hårdt beskattede penge.
Annonce
- Sejlklubbens p-pladser inddrages. Sejlere har altid meget grej med, når vi skal ud at sejle. Derfor skal de ikke inddrages.
- De fleste vinteropbevaringspladser for sejl- og motorbåde inddrages, men der kommer hele tiden nye sejlere til, så der bliver brug for mere plads, påpeger Svend Aage Johannesen.
Formanden for Kragenæs Sejlklub, Jørgen Antonsen, siger, at klubben i store træk er enig i Svend Aage Johannesens indsigelse:
- Vi er bange for at blive ladt i stikken, og Kragenæs Sejlklub kommer også med sin egen indsigelse.
Her vil man etablere en trappe, men det er de mest populære gæstesejlerpladser, hvor større både og skibe med gangbesværede kan fortøje langskibs. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker