Den 25-årige mand, som er sigtet for at stå bag knivstikkeriet mod en 49-årig mand i Maribo, er netop blevet varetægtsfængslet i fire uger i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Retsmødet blev holdt for lukkede døre efter begæring fra anklageren. Inden dommeren besluttede at lukke dørene nåede anklageren at læse sigtelsen mod den 25-årige op. Og heraf fremgik det, at manden sigtes for drabsforsøg ved gentagne gange at have stukket den 49-årige i brystet og ryggen "med det forsæt at slå ihjel".
Det vides ikke, om den 25-årige erkender eller nægter sig skyldig. Han sagde inden dørlukningen, at han ikke ville udtale sig, hvis pressen var til stede. Det var dog ikke det, som var baggrund for dommerens beslutning, men i højere grad et ønske fra anklageren om, at politiet kan få mere tid til at efterforske sagen i fred og ro.
Blandt andet kom det frem, at den sigtede i tidsrummet lige omkring gerningstidspunktet talte i telefon med en eller flere andre, og det er blandt andet dette spor, som politiet nu skal arbejde videre med at undersøge.
Udover repræsentanter fra Folketidende og Ekstra Bladet var også fire af den sigtedes venner mødt op i retten, men de måtte ligesom journalisterne forlade lokalet, da dommeren, trods pressens protester, besluttede at fortsætte grundlovsforhøret bag lukkede døre.
Den sigtede har valgt ikke at kære varetægtsfængslingen til landsretten.
Jakob Poulsen og Peter Hansen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker