Knuthenborg er Danmarks bedste

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Dancenters gæster har kåret landets bedste dyrepark og zoo.

Offentliggjort Sidst opdateret

KNUTHENBORG Der er skiftet på tronen over Danmarks bedste dyrepark og zoo. Efter at prisen i to år har været tildelt Givskud Zoo, har over 2.700 gæster hos Dancenter nu kåret Knuthenborg Safaripark til den bedste. Ud over at give en karakter på mellem 1 og 5, hvor 5 er det bedste, har gæsterne haft mulighed for at skrive en kommentar om safariparken, og her er der et væld af roser.

"Meget dyrevenlig park, medarbejdere der brænder for deres job," lyder det i en kommentar, mens en anden slet ikke mener at karaktersystemet rækker:

"Jeg elsker, at dyrene har så meget bevægelsesfrihed, måden hvorpå hele parken er lavet. Hvis jeg kunne, fik de 10 stjerner."

Knuthenborg Safaripark er i øjeblikket i fuld gang med forberedelserne af den nye sæson, som ventes at blive en af de helt store. Det skyldes selvfølgelig ankomsten af Danmarks fire pensionerede cirkuselefanter. I parken er man i fuld gang med både at lave udeanlæg og elefantstald. Safariparken åbner i år 4. april, og elefanterne forventes at kunne opleves til juni. side 19