Alle gæster over 15 år skal fremvise en negativ corona-test, der er maksimalt 72 timer gammel, samt identitetskort for at kunne besøge parken. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Få måtte vende bilen uden besøg i parken.
Marianne KnudsenMarianneKnudsen
OffentliggjortSidst opdateret
KNUTHENBORG De sidste mange år har Knuthenborg Safaripark startet den nye sæson i slutningen af april. Sidste år dog midt i april, og i år allerede i lørdags. En måned før, end oplevelsesstedet plejer.
- For vi vil gerne prøve at udvide skuldersæsonen og have påsken med, fortæller parkens ejer og direktør, Christoffer Knuth.
Han var optimistisk nok selv i kortbenede shorts på åbningsdagen, hvor de fem grader samt regn trak omkring 800 biler til. Søndag besøgte cirka 900 parken. Så der var ikke bilkø ved Maglemerporten, selv om alle gæster over 15 år skal fremvise en negativ corona-test, der er maksimalt 72 timer gammel, samt identitetskort for at kunne besøge parken.
Enkelte havde ikke hørt om det, og omkring 25 måtte vende bilen igen i løbet af weekenden uden besøg i parken. Primært fordi de havde glemt id, oplyser Christoffer Knuth.
Det begrænsede antal gæster passede ejeren godt, da de nye tiltag med corona-tjek og forhåndbestilte, datobestemte billetter kunne afprøves stille og roligt.
Annonce
Inde ad porten, på Maglemermarken, fremviser Christoffer Knuth dyreparkens nyeste dyreart, wallisergeder, der er supernemme at genkende med deres sorte forparti og hvide bagpart.
- Vi kalder dem for vores klimageder, for de passer til det danske klima og kan gå ude hele året, modsat de nubiske geder, som skal i stald om vinteren, og wallisergederne vil nu gradvis udfase de nubiske geder, fortæller han.
Ved 12-tiden blev porten til elefantstalden åbnet, så de fire pensionerede cirkuselefanter kunne gå ud på den store elefantslette, hvis de havde lyst. Men efter at have haft snablerne ude, ventede de lidt.
Også næsehornene og girafferne med de to kalve, Kobus og Dayo, foretrak stalden. Til gengæld er der masser af små gedekid hos klappegederne, som man kan nusse, hvis man har sprittet hænderne af først. Safariparken byder også på lamaføl, sabelantilope-unger, der springer buk, og babybavianer, og det nye, store tigeranlæg på 5,5 hektar med flere kilometer, fem meter højt hegn om vil stå færdigt om tre uger.
Så skal der bygges en 250 meter lang boardwalk i fem meters højde, som gæsterne går på, når de skal ind og se tigerne. Den nye tigerskov er klar i slutningen af maj, og HedeDanmarks ansatte knoklede da også løs lørdag på anlægget.
Knuthenborg har selv to gamle, sibiriske tigre tilbage og får i slutningen af april en pensioneret, spansk cirkustiger og skal ellers fra det europæiske avlssamarbejde modtage sibiriske tigre, som skal på retræte eller er for unge endnu til avl.
- Vi er rigtig glade for vores nye elefantanlæg, og nu bygger vi et tigeranlæg, der bliver det fedeste i Europa. Det er rart at kunne gøre noget godt for dyr, der har haft et lorteliv, forsikrer Christoffer Knuth.
Vicki Ibsen og Henrik Frederiksen finder det helt i orden, at man skal vise corona-test før parkbesøget: - Det giver jo også os en tryghed den anden vej, påpeger Vicki. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Til denne sæson har Knuthenborg Dyreparks ejer og direktør, Christoffer Knuth, også en ny dyreart at vise frem: wallisergeder. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Årets første, men lillebitte kø, var ved den altid populære abebus ind i Abeskoven. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
På madfronten opgraderes fra fastfood med blandt andet egne råvildt- og vildsvinepølser og et "grønt" spisested. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Nysgerrige emuer skal vende sig til, at der atter er gæster i dyreparken. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Den lille bavianunge er en af mange nye dyreunger, der kan opleves nu. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Aberne må stadig fodres med det udleverede foder - og det giver næroplevelser. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
En sabelantilope-unge prøver kræfter med de fire "dimser," der er under den, og springer buk og spurter så afsted. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Christoffer Knuth ser frem til snart at kunne åbne Europas fedeste tigeranlæg. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Herligt med et stykke bark, siger kamelerne på Skovridersletten vist. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole