Køer på springtur

Lolland vrimlede med fritgående kvæg i weekenden. Foto: Anders Knudsen

Lolland vrimlede med fritgående kvæg i weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

En hel del køer har været på springtur i weekenden.

En brun ko lagde fredag morgen ud med at bryde ud af sin indhegning og blev set ved rundkørslen ved Højrebyvej i Søllested. Den blev indfanget og bragt hjem.

Klokken 9 var der en ny ko løs på Rosmarksvej i Sjunkeby, og der blev gættet på, at den var gået i skoven. Om den er fanget igen, fremgår ikke af politiets døgnrapport.

Søndag brød 15 til 20 køer ud på Bøgetvej i Horslunde, og der blev ejeren pålagt af politiet at sørge for bedre indhegning.

Søndag var der også melding om løse kreaturer på Nystedvej i Holeby, men de kom ind i folden igen.