Kommunen afventende i forhold til Faderhuset

Der er storm om Faderhuset efter søndagens DR-afsløring af fysiske og psykiske overgreb på børn i frimenigheden.  
Udsendelsen fik det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Rasmussen til at politianmelde Faderhuset, mens flere politikere på Christiansborg er gået på banen med opfordring til at oprette et særligt center, der kan overvåge nyreligiøse bevægelser i Danmark.
 
Lokalt forholder Lolland Kommune sig afventende. Sektorchef for børn og ungerådgivningen, Lotte Christensen, forklarer til Folketidende, at man følger sagerne om Faderhuset, men at man ikke kan gribe ind uden konkrete underretninger - og dem har kommunen ikke fået vedrørende børnene i Faderhuset.
 
- Hvis der skal gøre noget i sådanne sager, skal udspillet nok komme fra centralt hold, siger hun.
 




Lolland Kommune holder øje med Faderhuset, men vil ikke gribe ind uden konkrete underretninger

Offentliggjort Sidst opdateret