Kommunen gør ikke noget ved "rocker"-facade
Hverken planfolk eller byggeafdelingen i kommunen kan udsætte noget på den tildækkede facade.
NAKSKOV Kommunen kommer ikke til at gøre noget ved facaden på "Little Vegas" i Nakskov, hvor træplader siden november har dækket vinduerne.
De blev sat op, efter stedet i Nygade igen havde fået balleret ruderne - tredje gang det skete i 2019 - i slutningen af september. Det gav andledning til spørgsmålet, om de disse var tiltænkt at blive hængende, og om det i så fald var acceptabelt i forhold til kommunens reglementer.
To måneder senere lader svaret på begge spørgsmål til at være ja.
Pladerne, der i slutningen af sidste uge blev udsmykket med et billede af en glad spillepige, kan der ikke gøres noget ved af kommunen. Det fortæller Jytte Harpøth, sektorchef i Teknik- og Miljømyndigheden.
- Planfolkene siger, der ikke er tale om en bevaringsværdig bygning, at der ikke er noget udpeget hverken i kommuneplan eller lokalplan, og derfor er der ikke nogen krav, de kan stille. Fra byggeafdeling er der ikke noget byggeteknisk, de kan stille af krav, og derfor kommer der ikke umiddelbart noget fra kommunen, siger hun.
Formand for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Gert Mortensen (S), har tidligere sagt, at han ikke mente, man kunne tvinge ejeren til at fjerne pladerne for så igen at være udsat for risikoen for hærværk.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned