De tyske kommuner har sikret sig mod Femern-godstog, indtil den krævede beskyttelse mod vibrationer og støj er klar. Støjen fra togene ventes at kunne høres vidt omkring: Den grafiske illustration her er med et godstog på vej over den oprindeligt planlagte udvidelse af broen over Guldborgsund. Støjen fra togene er tidligere beregnet til at lyde som en hårtørrer op til en kilometer væk. Foto: GURSKOVGURSKOV
Forlig i en af klagesagerne ved den tyske forvaltningsdomstol
John KarlsenJohnKarlsen
OffentliggjortSidst opdateret
FEMERN BÆLT Tre tyske kommuner har indgået et forlig, der til en vis grad sikrer dem mod godstog fra den kommende Femern Bælt-forbindelse, indtil hele jernbane-udbygningen til tunnelen fra Puttgarden til Lübeck er færdigbygget - med de tilhørende foranstaltninger, der skal sikre mod vibrationer og støj.
Det skriver Fehmarnschen Tageblatt på baggrund af en pressemeddelelse fra kommunernes advokat, Michéle John, fra advokatfirmaet Günther i Hamburg.
Stadt Bad Schwartou, og kommunerne Scharbeutz og Grossenbrode, havde til den tyske forvaltningsdomstol klaget over de tyske myndigheders godkendelse af Femern Bælt-projektet med henvisning til ønsket om at sikre sig mod togstøjen, inden godstogene kommer til at rulle gennem tunnelen.
Baggrunden for kommunernes klage har været frygten for, at godstogene fra Femern Bælt-tunnelen begyndte at køre, endnu inden den tyske baneudbygning var færdig, og togene derfor skulle benytte den eksisterende jernbane uden den fornødne beskyttelse mod vibrationer og støj.
Hvis der alligevel kommer til at køre godstog på den eksisterende strækning, skal der forinden gennemføres en ny sagsbehandling, hvor Femern A/S skal bidrage med beregninger af støjbelastningen - og kommunerne vil i sådan en ny sag igen kunne klage, hvis ikke der tages tilstrækkelig højde for beskyttelsen.
Annonce
Det var med støtte fra andre kommuner og byer på strækningen, at der blev indgivet klage til forbundsforvaltningsretten for at få sikringen mod de tidligere godstog med i den tyske godkendelse af Femern Bælt-forbindelsen.
Forliget er indgået med delstaten Slesvig-Holsten og Femern A/S. Det er kommet i stand på baggrund af et forslag fra forvaltningsdomstolen - et forslag, som begge parter har accepteret.
Med forliget bortfalder den mundtlige forhandling af klagespørgsmålet, der egentlig var planlagt til efteråret - sammen med de øvrige, tilbageblevne klager over den tyske godkendelse.
- Vi har til stor tilfredshed modtaget information om, at der er indgået forlig mellem de relevante tyske parter, lyder kommentaren fra Femern A/S' kommunikationschef, Morten Kramer Nielsen:
- Vi glæder os over den gode fremgang på den tyske side af projektet.
Blandt kommunerne er her Grossenbrode - her med DB's planlagte baneudbygning indtegnet. Foto: DB/GrafikDB/Grafik