KOMPLIKATIONER: SOLCELLEPARK MISTEDE STRØMMEN

Solcelle-anlægget her har ikke forbindelse til den aktuelle artikel. Arkivfoto: Jan Knudsen

Solcellepark på Lolland har været uden strøm det meste af morgenen og formiddagen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En solcellepark i udkanten af Horslunde på Lolland har siden mandag morgen kort efter klokken syv været uden strøm.

Presseansvarlig hos el-selskabet Cerius, Lasse Bjerre Sørensen, oplyser til Folketidende, at der i forbindelse med et planlagt arbejde for den ene ejer af solcelleparken er opstået komplikationer i forbindelse med trækning af nye 10kV-kabler.

Det har derfor været nødvendigt at afbryde strømmen for hele solcelleparken.

Solcelleparken forventes at have spænding igen sidst på formiddagen.