MARIBO: Koncentrationen er i top, og her er ingen råb, som giver genlyd langt fra banerne. Selv om 32 børn er samlet for at spille tennis, og mange af dem ikke har prøvet det før, bliver der ikke pjattet rundt. I stedet for bliver bolden slået med rolig slag over nettet.
Maribo Tennis Club har i denne uge budt på tre dages tennisskole, og det lyder måske i underkanten, hvis man skal lære spillet ordentligt. Klubtræner Dennis Erstrup slår dog fast, at det slet ikke hænger sådan sammen.
Tennisspillerne er kun på skolebænken i tre dage, men nogle har spillet før, og der er allerede gode dueller på banerne. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
- Deltagerne lærer det basale i at holde bolden i gang, og vi hjælper dem på vej, ved at vi bruger bolde som er 50 procent langsommere end normale bolde. Det skal også være sjovt for dem at spille, forklarer han.
Spillerne er delt i niveauer, så nybegynderne er for sig, mens de øvrige spillere også er delt efter deres kunnen med en ketcher. På den måde får alle mulighed for at spille nogenlunde ligebyrdige kampe. Det er især vigtigt på den tredje dag, hvor der spilles turnering.
Giver kun få medlemmer
Annonce
Den lokale tennisklub er endnu engang en del af kommunens sommerferieaktiviteter for børn og unge, men det er ikke her, at klubben henter nye medlemmer.
- Vi får en masse omtale ud af tennisskolen, men normalt bliver det højest et enkelt eller to nye medlemmer, siger Dennis Erstrup.
Tirsdagen står på holdkampe, hvor eleverne lærer sammenholdet i en sport, der ellers kan virke meget individuel. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Tennis er i hård konkurrence med både fodbold og håndbold, som mange af byens unge går til, og det er svært at erobre medlemmer, når træningerne kolliderer. Men det kan dog lade sig gøre.
- Der er nogle af vores juniorer, som har valgt fodbold eller håndbold fra, fordi de hellere vil spille tennis, der er en mere individuel sport, forklarer Mette Ingvordsen, som også er træner i klubben.
Har du ikke hovedet med, når du går ind og spiller, så kan det ses. Hvis du står og tænker over arbejde eller skole, så bliver dine slag dårlige.
Dennis Erstrup, tennistræner
Lokalt har tennisklubben de senere år været inde i en rivende udvikling, og medlemstallet er skudt op. Det sker i en tid, hvor dansk tennis er i lidt af en guldalder. Efter Caroline Wozniackis dominans ser de kommende år rigtig gode ud, og her er både Clara Tauson og Holger Rune er stærkt på vej frem på verdensranglisterne.
En sport for alle
I tennisklubben mærker man dog ikke, at sporten bliver mere populær blandt børnene af den grund. Det er mest dem, der allerede går til tennis som bemærker det. Men tennissporten kan noget specielt, slår Dennis Erstrup fast.
Tennisklub på 106 år
Maribo Tennis Club blev stiftet i 1916, og holder til ved bredden af Søndersø.
For knap ti år siden var den tæt på at lukke, da medlemstallet var stærkt vigende, men de senere år er mange nye medlemmer - ikke mindst juniorer kommet til. Klubben har i sin storhedstid været oppe på over 200 medlemmer og var for otte år siden nede og runde 18 medlemmer. Sidste år havde den 61 medlemmer.
Klubbens formand er Jens Nyholm Thomsen.
Maribo Tennis Club har de senere år deltaget i Sportsråd Lollands og Lolland Kommunes sommerferieaktiviteter, og flere af de 32 deltagere har været med gennem alle årene.
Klubben har både en hjemmeside, maribotennisclub.dk, og en Facebookside, hvor man kan følge livet i klubben.
- Du kan spille det næsten lige meget, hvornår du har lyst, bare du kan finde en makker. Samtidig kan man også spille mod hinanden på tværs af generationer. Det kan godt være, at man som måske 55-årig ikke har samme hurtighed som en 25-årig, til gengæld er der så teknikken og erfaringen, som kan hjælpe.
Når boldene skal samles, er det nemt at gøre det på ketcheren. Og det ville være endnu nemmere, hvis boldene ikke var runde, så de kunne ligge stille, når man skal samle nye bolde op. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Men der er også en sport som man kan samles om socialt. Tirsdagens træning består af holdkampe, og dem findes der også, hvis man begynder at gå til tennis. Her styrkes fællesskabet, præcis som kampe mod nye modstandere ofte kan være begyndelsen på venskaber.
Annonce
- Men selvfølgelig kan du også bare spille tennis, og spille med eller mod den samme kammerat hele livet. Det er der nogle, som gør, siger klubtræneren.
At tennis handler om andet end teknik og kondition er der heller ingen tvivl om, siger Dennis Erstrup, der peger på, at spillet også handler om psykologi.
Der er godt gang i træningen på anlægget ved Søndersø. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
- Har du ikke hovedet med, når du går ind og spiller, så kan det ses. Hvis du står og tænker over arbejde eller skole, så bliver dine slag dårlige.
Tennisskoleeleverne så ikke ud til at have de store bekymringer, men de skal også bare tænke på ferie - og nyde der endnu er et par ugers sjov inden skolen begynder.