nakskov Den massive publikumstilstrømning til weekendens koncert i Lienlund Parken gav også trafikale problemer.
Derfor var politiet på pletten og udskrev adskillige bøder til bilister, som parkerede langs vejen, og derved ikke rettede sig efter de opstillede skilte.
Imidlertid var det slet ikke de rigtige skilte, som stod ved vejen. Derfor har politiet opkrævet bøderne i strid med reglerne, lyder anklagen fra den lokale kørelærer Jakob Andersen fra Nakskov.
Han opfordrer derfor modtagerne af bøderne til at klage til politiet, og kræve bøderne annulleret.
Problemet med skiltene er ifølge den erfarne kørelærer, at der mangler nogle såkaldte undertavler.
Derfor betyder skiltet kun, at det er forbudt at parkere på selve vejbanen, men ikke i vejkanten, som var det, folk gjorde.
Kørelæreren synes endvidere, at det er besynderligt, at politiet ikke engang selvkender betydningen af de forskellige vejskilte.
Velkommen til at klage
Hos politiet i Nakskov fortæller vicepolitikommissær Tom Ahlqvist, at det ikke er politiet, som har stået for opstillingen af skilte ved Lienlund Parken, men derimod kommunens beredskabsafdeling.
- Jeg har ikke hørt om nogle problemer. Men naturligvis måtte politiet sørge for, at brand- og redningsvæsen kunne komme til, siger Tom Ahlqvist. Han understreger dog, at man er velkommen til at klage, hvis man mener, at der sket fejl.
Andreas Norrie
adn@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde