Kovending i ejendomssag
Eventuelle bemærkninger og indsigelser vedrørende Tømmegade 7 kan sendes på mail til planerogkort@lolland.dk eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby senest 18. januar. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Fra straks-nedrivning til bevaringsværdig igen.
NAKSKOV De mange fans af nakskovarkitekten Ejnar Ørnsholt og "Bedre Byggeskik" kan glæde sig nu.
I 2016 fik firmaet Starck tilladelse af kommunen til straks-nedrivning af Vestlollands Trælasthandels tidligere administrationsbygning fra 1920. Bygningen i Tømmergade 7 - tegnet af Ejnar Ørnsholt - blev dog aldrig revet ned, og grunden og bygningen blev i 2018 solgt til selskabet Production Site Nakskov Aps.
Frederik Hjørne-Christensen, Martin Stærke og Micki Eriksen bag selskabet har nu henvendt sig til kommunen med ønsket om at få bygningen bevaringsudpeget igen. Baggrunden er, at de vil søge støtte til istandsættelse. For et firma i Nakskov vil gerne have nyt, flot domicil der.
Lolland Kommune har 17. december vedtaget "Forslag til Kommuneplantillæg 23 for Bevaringsudpegning af Tømmergade 7 i Nakskov" og sendt forslaget i høring i fire uger. Bygningen var bevaringsudpeget frem til 2016, hvor den daværende ejer fik udpegningen ophævet.
På baggrund af ønsket om bevaringsudpegning er der fortaget en SAVE-vurdering af bygningen for at fastslå, om den stadig kan bære en bevaringsudpegning. Resultatet er, at bygningen har fået en bevaringsværdi på 4, så i kraft af dens arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er den et fremtrædende eksempel. Der var da også voldsom protest mod nedrivningstilladelsen.
I kommuneplanen fastsættes bygninger med en bevaringsværdi fra 1-4 som værende bevaringsværdige, og der er nu udarbejdet forslag til kommuneplantillæg for at udpege Tømmergade 7 som bevaringsværdig igen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker