Krabben åd pølsen

BLANS: Når fiskere og bådejere i Blans Havn mødes, er de grå hårpragte dominerende. Havnens medlemmer har en høj gennemsnitsalder, og det vil de gerne gøre noget ved.

- Vi har brug for flere unge i havnen, så arrangementet her er også en måde at gøre opmærksom på havnen på og lære børnene at tage med ud og fiske. Der er faktisk et liv uden for computerskærmen ... ude på det åbne vand, siger formand for bådelauget i Blans Havn Tommy Hansen.

Lørdag var der derfor Havnens Dag i Blans, og det trak mange til den hyggelige havn ved Smålandshavet. Her kunne gæsterne beundre fine gamle veteranbiler med krom så skinnende, at selv solen blev blændet.

De kunne også gøre en god handel på alt fra køkkengrej til haveredskaber hos de mange kræmmere, der havde taget opstilling. Hvis sulten meldte sig, kunne de købe en pølse, men de kunne også købe en røget hornfisk eller forsøge at fange aftensmaden selv.

Gaflede pølsen

Lille Storm Rigmand Sonne på fire år var taget på fisketur på en af havnens bådebroer assisteret af farmor og farfar Hanne og Per Sonne og bevæbnet med en stang, en klemme og et stykke spegepølse.

Men spegepølsen var ikke aftensmaden hos familien Sonne. Den røg ned i vandet, og så var håbet, at en stor krabbe ville bide på. Familien, som er bosat på Amager, men netop nu ferierer i Hanne og Pers sommerhus i Havløkke, kiggede intenst ned i vandet. Lille Storm var dog ikke helt tryg ved situationen.

- Skal du ikke ned og ligge på maven, så du bedre kan se?, spurgte farmor.

- Nej, det vil jeg altså ikke, sagde Storm og så bekymret på den store afstand mellem bådebroen og vandet.

Fra behørig afstand kunne han dog få øje på både hundestejlestimer, tang og vandmænd ... og lige så langsomt nærmede den lille purk sig kanten for at kigge ned.

Men krabber var der ingen af ...

- Måske er det ikke en trestjernet pølse, funderede farfar og kippede lidt med fiskestangen.

Og pludselig var den der. En stor, tyk, rød krabbe, der luskede sig hen mod den forjættede pølse. Og så var alle Storms bekymringer glemt. Han fulgte begejstret slagets gang, da farfar prøvede at få krabben, der nu havde slået begge kløer grådigt i pølsen, hevet op til overfladen.

Spændingen steg, da krabben kom op over vandet. Men netop i det sekund slap dyret med den ene klo. Vægten fra den hængende krabbe var nok til, at pølsen blev revet over, og krabben forsvandt ned i dybet igen med en stor kødluns til familiens højlydte ærgrelse.

Havde krabber kunnet smaske og bøvse, ville høje lyde være kommet nede fra tangskoven, hvor den tilfredse krabbe trak pølsen hen. Interessen for klemmen med kødrester var der ikke længere. Men Storm, der nu lå på maven på broen med næsen ned mod vandet, fik en oplevelse, der nok er blevet snakket en del om resten af dagen.

Rejens flugt i græsset

Og han var ikke ene. Ved Danske Fritidsfiskeres stand kunne ungerne komme helt tæt på havets beboere. Her kunne de klappe krabber, ae en fladfisk eller prøve at holde en reje. Rejerne var dog ikke specielt glade for at blive på et sted, hvilket afstedkom mange hyl og grin hos ungerne, der kastede sig ned i græsset for at indfange de hoppende skaldyr.

- Er det der en fiskefilet?, spurgte en lille dreng med store øjne, da han fik lagt den lille fladfisk i hånden.

- Mjah, det kan den blive, hvis den bliver større, lød det pragmatiske svar fra fiskeren.

- Nårh, hvor er den nuttet, lød det flere gange om de forskellige fisk - undtaget krabberne med de store kløer. De var bestemt ikke i det nuttede hjørne.

Men til trods for niv og nap, havde ungerne en fest med at fange dem med små net, så allerede lørdag fik flere nye, unge fiskere deres første fangst i Blans havn.