KRÆVER POLITISK HANDLING VEDRØRENDE SMÅ DAGLIGVAREBUTIKKER
Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte forleden Min Købmand i Vestenskov, hvor købmand Hans Hansen (til højre) fortalte om butikkens elregning, der i august røg op på svimlende 41.000 kroner. Foto: Jan Knudsen
Foto:Jan Knudsen FT
Landdistrikternes Fællesråd har flere forslag.
LOLLAND: Landdistrikternes Fællesråd advarer om forestående, massive lukninger af dagligvarebutikker i landdistrikterne grundet de eksplosivt stigende elpriser.
Der er behov for øjeblikkelig politisk handling, lyder meldingen fra formanden Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.
Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte forleden købmand Hans Hansen i Vestenskov og annoncerede, at regeringen bakser med at sætte en hjælpepakke sammen.
Læs også: Regeringen vil lade borgere indefryse store energiregninger
Der er allerede nu meldinger om lukninger, og flere vil se sig nødsaget til at følge i den kommende tid grundet de eksplosivt stigende udgifter til el, som har slået små dagligvarebutikker omkuld.
Det går hårdt ud over de svage og ældre, som ikke er mobile, og kan komme til andre byer, og det kan blive en regulær katastrofe for bosætningen i landdistrikterne, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd.
Akut situation
Derfor sender organisationen et akut opråb til regeringen og alle Folketingets partier om at finde en snarlig løsning.
- Situationen er akut og kalder på omgående politisk handling. Det gælder et land i balance, og det gælder muligheden for at bo i hele landet, påpeger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at regeringen hurtigst muligt griber ind med tiltag - en hjælpepakke - der kan hjælpe dagligvarebutikkerne i landdistrikterne både på kort sigt og på langt sigt.
Læs også: Købmand investerer for at spare på elforbruget
Elafgift skal ned
- Først og fremmest kan elafgiften sættes ned til et minimums-niveau, og samtidig kan der indføres et prisloft på energi. Derved kan elprisernes himmelflugt reduceres. Vi foreslår også, at betalingsfristerne på moms, skat og afgifter til staten forlænges, som vi så under coronapandemien, for at hjælpe på butikkernes likviditet. Det kan endda blive nødvendigt med en direkte økonomisk hjælpepakke, udtaler Steffen Damsgaard.
Først og fremmest kan elafgiften sættes ned til et minimums-niveau, og samtidig kan der indføres et prisloft på energi. Derved kan elprisernes himmelflugt reduceres. Vi foreslår også, at betalingsfristerne på moms, skat og afgifter til staten forlænges, som vi så under coronapandemien, for at hjælpe på butikkernes likviditet. Det kan endda blive nødvendigt med en direkte økonomisk hjælpepakke.
Steffen Damsgaard
Lånepulje til frysere
Af mere langsigtede elementer i en hjælpepakke bør regeringen og Folketinget etablere en lånepulje til udlån til dagligvarebutikker på landet til finansiering af udskiftning af udstyr, herunder køle- og fryseanlæg til mere energibesparende modeller.
- Dertil skal lånepuljen også kunne bidrage til at forbedre økonomien ved at lave egenproduktion af energi, ved at yde lån til for eksempel solceller og jordvarmeanlæg. Dagligvarebutikkerne på landet har svært ved at skaffe finansiering, derfor er lånepuljen vigtig, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Læs også: Købmand: Vi er dobbelt ramt
Seneste artikler
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik