Megafesterne er en tradition, hvor beboerne fra landsdelens Bo og Naboskaber får mulighed for at møde hinanden. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Fuldt hus med 450 jublende deltagere til Megafest nummer 55.
Hans GandrupHansGandrup
OffentliggjortSidst opdateret
HOLEBY Stemningen var i top fra start. Det er den sådan set altid, når Bo og Naboskab Sydlolland inviterer til de traditionsrige megafester i Holebyhallen.
Her er altid fuldt hus med deltagere fra hele Lolland-Falster og Møn. Men fredag havde forventningen nok fået en ekstra streg op.
Normalt er der nemlig to årlige fester. Men i oktober 2021 måtte man aflyse.
Forårsfesten denne gang blev sat i gang med masser af grin til maden. Men festsulten var endnu større, og da først aftenens orkester Kim og Hallo gik på scenen, var der fuldt tryk på i timevis.
Aftenens band var i øvrigt kun i perioder alene på scenen. De feststemte deltagere entrede gerne scenen, og der blev spillet masser af luftguitar, hujet, sunget og selvfølgelig danset.
Annonce
Der var fuldt hus med 450 jublende deltagere. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Krammebod
Apropos dans og samvær. Megafesterne er en tradition, hvor beboerne fra landsdelens Bo og Naboskaber får mulighed for at møde hinanden, more sig og måske endda finde en kæreste.
Denne gang havde arrangørerne fået etableret en "krammebod" i tilknytning til festsalen, hvor en seksualvejleder sammen med beboere fra et af bostederne forklarede og gav gode råd om det ikke altid så enkle med kærester, sex og samvær.
- Det var en stor succes med masser af gæster i boden. Faktisk går vores beboere på mange måder nok mere direkte til sagen og spørger om det, der ligger dem på sinde, end mange andre måske gør, konstaterer forstander Kjeld Saul fra Bo og Naboskab Sydlolland.
Da først aftenens orkester Kim og Hallo gik på scenen, var der fuldt tryk på i timevis. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Samtykke-kort
Hvad angår samvær havde man denne gang også lavet nogle små "samtykke-kort" i visitkort-størrelse.
Her kan man så ganske simpelt krydse af ud for: Vil gerne danse, vil gerne kysse ...
En enkel tilgang til samtykke-diskussionen.
- Krammeboden var en succes, så den har vi også næste gang, der er fest, fastslår Kjeld Saul.
Og fest bliver der. Næste gang er 28. oktober med Kandis på scenen.
Annonce
Megafesterne startede i 1993, og der har været gang i den 55 gange siden da - 54 gange i Holeby og en enkelt gang i Maribo.
Succes og masser af glæde hver gang - som man også kan konstatere på billederne her på siden.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde