I billedkunst var der farverige balloner med undervisningen. Foto: Maribo GymnasiumMaribo Gymnasium
1. g'erne afslutter nu de kreative fag.
Birgitta AndersenBirgittaAndersen
OffentliggjortSidst opdateret
MARIBO Eleverne i 1. g. på Maribo Gymnasium afslutter nu deres kreative fag, og derfor holdt gymnasiet kreativ dag i fredags.
Her arbejdede eleverne med fagene billedkunst, drama og musik, så de kunne finpudse deres afsluttende projekter. I billedkunst blev der udarbejdet værker til udstilling, i drama blev der øvet og fremført skuespil, og i musik blev der spillet på alle tangenter og strenge.
Om eftermiddagen var der et caféarrangement, hvor klasserne blev underholdt med selvkomponerede musiknumre af 1. g's musikhold. Derudover var der arrangeret en Kahoot, og efterfølgende var de to 1. g-elever Emil Sønderskov Hansen og Hjalte Flygering dj's.
Som med alt andet i denne tid gik covid-19-restriktioner hånd i hånd med morskaben. Eleverne var inddelt klassevis, der blev holdt afstand, og der blev sprittet af. Ydermere var alle eleverne forinden blevet testet for corona. Og på den måde kunne det lade sig gøre atter at lade kreativiteten flyde.
Forskellige materialer blev benyttet, da der skulle skabes interessante kunstværker. Foto: Maribo GymnasiumMaribo Gymnasium
I musiklokalet havde eleverne travlt med både at komponere og indøve det, der skulle spilles for kammeraterne senere på dagen. Foto: Maribo GymnasiumMaribo Gymnasium
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker