Kritiserer beslutning: Det er første skridt til at lukke landsbyerne

LOLLAND: Landsbyklyngerne var det eneste positive tiltag, politikerne har foretaget sig de sidste mange år. Og nu har et flertal i byrådet besluttet at nedlægge klyngerne.

Bjarne Hansen, formand for Horslunde og Omegns Borgerforening og medlem den nordvestlige klynge, mener, at nedlæggelsen er det første skridt til at lukke landsbyerne.

- Kommer de med en B-skat, så vi, der bor i landsbyerne, slipper billigere i skat? spørger han retorisk.

Bjarne Hansen har i en menneskealder arbejdet i Lolland Kommune, og han er kendt for at være blandt sin tidligere arbejdsgivers største kritikere.

- Jeg forstår ikke, hvorfor byrådet ikke længere prioriterer landsbyerne. 20.000 ud af Lolland Kommunes 39.000 borgere bor trods alt uden for Maribo og Nakskov. Politikerne skal nok håndtere de to centerbyer, mens landdistrikterne må klare sig selv, siger han.

Mere tid

Forklaringen på, hvorfor landsbyklyngerne, der blev etableret i 2019 for at puste liv i landsbyerne, blev nedlagt, er, at det var for tung en administrativ opgave, og at de aldrig rigtig er nået i mål.

Bjarne Hansen mener, at klyngerne skulle have haft mere tid til at etablere sig. De første år gik med corona-nedlukning og Teams-møder, som sjældent bragte noget godt med sig. Det seneste trekvarte år har der slet ikke været møder i klyngerne.

- De skulle have sagt, at vi selv skulle køre klyngerne, og jeg har da også selv tilbudt at gøre det. Det kunne jeg have gjort uden problemer, siger Bjarne Hansen.

Forkert konstruktion

Flere, som har siddet i klyngernes styregrupper, påpeger, at konstruktionen fra begyndelsen var forkert, og at frafaldet var for stort.

Et af problemerne med landsbyklyngerne var, at styregruppernes medlemmer blev rekrutteret blandt repræsentanter fra foreningslivet. Altså dem, som i forvejen påtager sig meget frivilligt arbejde.

Det har også været problematisk, at klyngerne dækkede så store geografiske og mentale afstande, at flere trak sig. Afstandene gjorde det svært for styregrupperne at nå til enighed.

Uden for formålet

Særligt en sommerfest i Stokkemarke med blandt andet Kandis-koncert fik mange til at undre sig over, hvad klyngernes penge gik til. Også Bjarne Hansen synes, det var helt skævt at tildele 125.000 kroner til Kandis-koncerten.

- Det undrer jeg mig over, for det ligger langt uden for formålet, nemlig at udvikle landsbyerne. Det er helt ved siden af skiven, siger han.

Svært at blive enige

Ole Pedersen fra Langø har siddet med i Landsbyklynge Nordvest. Han har tidligere i Folketidende sagt, at han ikke er ked af, at byrådet har besluttet at nedlægge klyngerne. Han mener, at klyngernes konstruktion fra begyndelsen var forkerte. Overskriften var ellers "Landsbyer står stærkere, når de står sammen” - og den slags burde lune, når man bor i et lille lokalsamfund.

- Vi skulle nærmest godkende hinandens projekter, så det var svært at blive enige. Os på Langø har svært ved at forstå, hvad der foregår i Dannemare eller Østofte. Vi kunne lige så godt tage til Afrika, sagde Ole Pedersen til Folketidende.

Hver sin dagsorden

Erhardt Tonnesen fra Holeby gik ind i Landsbyklyngerne for at forhindre blinkende infotavler i landsskabet. Det lykkedes.

Han mener, at klyngernes fra begyndelsen var bygget på et ustabilt fundament, hvor landsbyerne skulle være enige om projekterne og hvad der skulle bruges penge på.

- Dem, der kom med i styregruppen, havde jo hver sin dagsorden, og flere faldt fra, fordi de ikke kunne se sig selv i det, sagde han forleden i Folketidende.

Pengene, som klyngerne ikke har fået brugt, nemlig 2,2 millioner kroner, afsættes til initiativer i forbindelse med den kommende hal-struktur.

Byrådsmedlemmerne Birthe Lauridsen fra Enhedslisten og Leo Christensen fra Lokallisten Lolland stemte imod at nedlægge landsbyklyngerne.