HOLEBY: Der kommer lidt færre julelys op i Holeby end sædvanligt.
Set i lyset af energikrisen har man i år valgt at holde lidt igen med julebelysningen i byen, fortæller Borgerforeningen for Holeby og omegn, der står for byens julebelysning.
- Som det ser ud nu, kommer der julebelysning igennem hovedgaden. Der var enighed om i bestyrelsen, at vi skulle sætte det op under forudsætning af, at der var opbakning fra dem, der leverer strøm til julebelysningen, fortæller Erhardt Tonnesen, der er formand for Borgerforeningen for Holeby og omegn af 2009.
Det ser ud til, at der er bred opbakning til, at der bliver julebelysning gennem hovedgaden.
Erhardt Tonnesen, formand for Borgerforeningen for Holeby og omegn af 2009
I Holeby er det cirka 50 beboere langs byens hovedgade, der står for at levere strøm til det ekstra lys i gaden ved juletid. De bliver efterfølgende kompenseret af borgerforeningen for strømforbruget.
- Dem har vi uddelt et brev til, hvor vi har bedt dem tilkendegive, hvis de ikke ønsker at være med. Så bliver der selvfølgelig ikke tilsluttet der, hvor de ikke ønsker det. Men det ser ud til, at der er bred opbakning til, at der bliver julebelysning gennem hovedgaden, fortæller Erhardt Tonnesen.
Annonce
Der var bred opbakning i Borgerforeningen for Holeby og omegn af 2009s bestyrelse for at lave en kompromisløsning og kun sætte julelys op i byens hovedgade i år, fortæller formand Erhardt Tonnesen. Arkivfoto: Claus HansenClaus Hansen
Holebys torv og bymidte får dog ikke sat nogen julelys op i år. Dette gøres for at signalere, at der er energikrise.
I Borgerforeningen for Holeby og omegns bestyrelse var der bred opbakning for den delvise julebelysning.
- Der var jo spørgsmålet, der hele tiden har været, om vi skal vise solidaritet og begrænse elforbruget ved ikke at sætte julebelysningen op. Det næste argument var, at det bliver sgu for sølle, hvis der ikke bliver sat lys op, og vi markerer julen. Det var de to argumenter overfor hinanden. Så var der bred opbakning til at lave det kompromis her, fortæller Erhardt Tonnesen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde