Kunder jubler over genåbnet købmand: - Stort sortiment og rimelige priser
Marianne Kramhøft (til venstre), Bitten Petersen og Birthe Madsen er meget begejstrede over det store udvalg i Bandholms nye supermarked. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Tre kunder har anmeldt udvalget og prisniveauet i den nye købmandsbutik i Bandholm.
- Udvalget af gode vine er stort, grøntsagerne er på køl, der er øko-varer, og bake-off brødet ligner noget, man køber hos en bager.
Sådan var den umiddelbare reaktion, da Folketidende bad Birthe Madsen, Bitten Petersen og Marianne Kramhøft anmelde Bandholms nye købmand, der genåbnede fredag efter at have været lukket i flere år. Og jublen ville næsten ingen ende tage.
Anmelderne er ellevilde. De synes sortimentet er stort, og at priserne ikke er så høje, som de havde frygtet.
- Der er et stort sortiment, og alt er stillet flot op, lød det fra Birthe Madsen.
Det var ellers noget af et åbningstilbud. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Hun tror ligefrem, at strømmen af kunder vil vende, så der fremover køres fra Maribo til Bandholm for at købe ind. Og ikke omvendt.
Annonce
- Nu behøver jeg ikke længere cykel eller tage bussen til Maribo for at handle ind, siger Bitten Petersen.
Hun synes ligesom resten af anmelderkorpset, at der er så mange varer i butikken, der rettelig er et supermarked på 160 kvadratmeter, at hun er fuldt forsynet med, hvad hun har behov for.
- Det betyder alt, at vi har fået vores købmandsbutik tilbage. Der bor mange ældre mennesker i Bandholm, som har svært ved at komme ind til Maribo. Og så kommer det sociale. Vi kan jo mødes i butikken, siger Marianne Kramhøft.
Hun tror, at det ikke kun vil gavne de lokale i Bandholm, at der igen kan købes ind i byen.
- Turister fra lystbådehavnen og autocamperpladsen får også mulighed for at købe ind lokalt, og så kan de være, at de bliver her i flere dage, siger hun.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker