Ved 18-tiden i aftes fik politiet en alvorlig anmeldelse fra en kvinde på Fællesskabsvej i Nakskov om trusler på livet. Kvinden forklarede til politiet, at en mand havde skudt mod hendes hus med et gevær. Hun forklarede, at hun kendte manden, fordi han to dage tidligere havde truet hende med en pistol.
Dette havde hun dog aldrig meldt til politiet. Hun forklarede, at han boede lige i nærheden og var i besiddelse af flere skydevåben.
Politiet fik assistance og hentede skudsikre veste og tjenestehunde, hvorefter man tog til mandens adresse på Riegelsvej i det nordlige Nakskov.
Der hørtes stemmer fra huset, og han kom frivilligt ud, da politiet råbte ham an.
Da den 42-årige mand blev anholdt, var han så beruset, at han ikke kunne afhøres, men blev bragt til detentionen i Næstved. Ved ransagning fandt politiet tre geværer og en luftpistol på hans ejendom.
Det er således ikke sikkert, at det var den 42-årige mand, der skød mod huset, lige som det er uklart, om han har våbentilladelse.
Manden vil efter endt afhøring i dag blive løsladt. Både den anholdte mand og kvinden, der blev truet, er bekendte af politiet i forvejen.
Peter Gade
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker