Kvinde dømt for vold

En 20-årig kvinde fra Nakskov blev mandag i Retten i Nykøbing F. idømt en betinget dom uden straffastsættelse for vold. Kvinden havde følt sig forfulgt af en anden kvinde under en bytur i Nakskov i januar.

På El Paso i Vejlegade stak hun derfor den anden kvinde en lussing, og da de kort efter mødtes igen på Goose Pub sad næverne igen for løst på den 20-årige. Ifølge retsmødebegæringen havde hun her slået med en knytnæve, men hun kunne alene erkende et skub. Det blev hun så dømt for, da sagen blev fremmet som en tilståelsessag.




20-årig kvinde følte sig forfulgt og erkendte lussing og skub.

Offentliggjort Sidst opdateret