En 55-årig kvinde begik lørdag selvmord ved i sin bil at køre i Nakskov Havn. Kvinden kørte bilen resolut ud over havnekajen ved Toldboden, og selv om både lægebil, indsatsleder og politi hurtigt blev alarmeret, var der ingen, der kunne gøre noget.
Falcks nye redningsbåd kunne hurtigt lokalisere stedet, men måtte vente på dykkeres ankomst fra Nykøbing F. Dykkervognen ankom først en time senere, men der havde ikke været noget at gøre for at redde kvindens liv.
Mens ulykken skete lå nogle af dykkerklubben Søstjernens medlemmer og dykkede lidt uden for havne. En af disse, Verner Møller, tilbød at dykke ned til bilen. Han kunne konstatere, at bilen lå på hovedet i dyndet på havnens bund, og at døren ikke var mulig at åbne.
Falcks dykker fik dog kvinden fri af bilen, og efterfølgende, ved 17.30 tiden blev bilen også hejst op af vandet
- Som indsatsleder må jeg beklage, at der ikke er nærmere dykkerberedskab, men i dette tilfælde havde det ikke ændret noget, når man ikke kunne få døren op, siger indsatsleder Lars Wassilefsky.
Peter Gade
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker