Kvinde med ladt gevær i soveværelset

En 44-årig kvinde fra Lolland blev onsdag i en domsmandsret i Nykøbing idømt en betinget fængselsstraf på 60 dage for overtrædelse af våbenloven.

Kvinden blev dømt for at have opbevaret et dobbelt glatløbet haglgevær i sit soveværelse. Geværet var ladt med to skarpe patroner, og på gulvet i ejendommen på det nordlige Lolland havde kvinden opbevaret yderligere to skarpe patroner.

Kvinden havde haft geværet i otte år. Normalt takseres en sådan overtrædelse af våbenloven til en bødestraf på 4.000 kroner, men retten fandt, at det var en skærpende omstændighed at geværet blev opbevaret ladt i et usikret skab.

Straffen blev gjort betinget fordi kvinden i øvrigt var ustraffet. Hun modtog dommen.




En 44-årig kvinde fra Lolland er blevet idømt en betinget fængselsstraf for at have et ladt dobbeltløbet haglgevær i sit soveværelse.

Offentliggjort Sidst opdateret