KVINDE OMKOMMET I BRAND
Det var i Assenbølle - ikke så langt fra kortnålen, en kvinde omkom fredag aften. Kort: Google Maps
Google Maps
Hjemmehjælper slog alarm, men beboer overlevede ikke brand i villa.
ERRINDLEV: En kvindelig beboer i et hus på Olstrupvej i Assenbølle ved Errindlev er fredag aften omkommet i en brand. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Fasters Politi og Lolland-Falster Brandvæsen.
Det var en hjemmehjælper, der ved 20.30-tiden slog alarm via 112, men brandvæsnet kunne ikke redde beboeren.
- Da vi kommer frem, ser vi, at der er ild i værelset, og vi får oplyst af hjemmehjælpen, at der er en person derinde. Så vi sætter massivt ind med tre røgdykkerhold og finder personen forholdsvis hurtigt, siger indsatsleder Jesper A. Pedersen.
Nu skal politiets efterforskere i gang med at undersøge, hvad der er sket.
Jesper A. Pedersen, indsatsleder, Lolland-Falster Brandvæsen
Han fortæller, at brandvæsnet kunne konstatere, at det havde brændt voldsomt i et hjørne af værelset, men hvad der har udløst branden, vil han ikke gisne om.
- Nu skal politiets efterforskere i gang med at undersøge, hvad der er sket, siger han og fortæller, at politiet ved 22.30-tiden fortsat er på stedet.
Brandvæsnet kunne til gengæld tage hjem efter to og en hav time på stedet. Da var branden slukket, og de involverede havde gennemført en debriefing.
- Vi fik en god snak, inden vi kørte hjem allesammen, og folkene fik at vide, hvad de skal gøre, hvis de får en ubehagelig fornemmelse, siger Jesper A. Pedersen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde