Ladywalk lægger igen op til kæmpe arrangement
I 2019 var trøjerne turkise, og flere end 2.800 kvinder gik med på årets Ladywalk. I 2020 var gåturen aflyst, og sidste år blev den gået i mindre grupper. Foto: Flemming Karlsen/arkiv
Flemming Karlsen/arkiv
Efter coronarestriktioner i to år skal der igen gås kvindemotionstur til fordel for forskning i kvindesygdomme.
NAKSKOV I 2020 blev den helt aflyst, sidste år blev den holdt forskellige steder i landsdelen, hvor der blev gået i mindre grupper. Men i år er den tilbage, Ladywalk, den store fælles motionsgåtur for kvinder.
Mandag 30. maj skal der igen gås tur sammen i det store fællesskab.
Gåturen har flere formål, dels om at få motion, dels om at være sammen og dels at støtte gode formål.
Det gode formål er i år Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen, der får støtte til forskning i kvindesygdomme.
Ladywalk gås med start 14 forskellige steder i landet, men Nakskov har tradition for at være et af de steder med flest deltagere.
I Nakskov mødes man i Lienlund, og inden turen skydes i gang klokken 18.30, er der underholdning med Folkekoret og sognepræst Jesper Vigant Madsen. Det er også Jesper Vigant Madsen, der står for åbningstalen.
Sidst, der blev gået mange sammen, var i 2019, her var der ikke mindre end 2.800 kvinder, der gik Ladywalk i Nakskov.
Som tidligere år kan man vælge at gå en tur på 7 eller 12 kilometer. Tilmelding foregår på ladywalk.dk, hvor man kan tilmelde sig som enkeltperson eller som gruppe.
Hvis man tilmelder sig senest 2. maj, får man årets T-shirt og en goodiebag.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie