Lægemangel på nærklinik i Nakskov
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox, arkivfoto
Region Sjælland arbejder på at finde en løsning.
NAKSKOV To af lægerne på Nærklinikken i Nakskov er pludselig stoppet med meget kort varsel. Det har betydet, at klinikkens patienter ikke har kunnet få tid hos lægen.
- Jeg fik at vide, at hvis ikke det var akut, så kunne jeg ikke få en tid, men måtte skrive mig op på venteliste, fortæller en lidt chokeret Susanne Hemmingsen.
Mange andre af klinikkens patienter har oplevet det samme de sidste par dage. I sidste uge kunne man godt få en tid, men var det ikke akut, var det en tid langt ind i oktober.
Hos Region Sjælland er man helt klar over problemet og arbejder på at finde erstatning for de to læger, der er stoppet.
- Der er fem læger tilknyttet Nærklinikken. De to, der er stoppet, var ansat på deltid. Vi er ved at finde en fuldtidslæge, forsikrer direktøren i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, Trine Holgersen.
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) synes også, det er en træls situation.
- Det er helt afgørende for mig, at man ikke skal være utryg. Men vi er ikke herrer over, at folk pludselig stopper. Nu gælder det om at få det hurtigt løst, siger han.
Der er dog håb forude for Nærklinikkens patienter.
Læs mere i Folketidendes papiravis onsdag.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker